I langt de fleste tilfælde vil synet blive bedre ved synstræning, hvis man
følger instrukserne. Nogle kan efter træning undvære brillerne. Det primære er
imidlertid, at man får et mere klart syn, og at man lærer at bruge synet mere
hensigtsmæssigt, fx ikke trætter øjnene.
HVAD KAN JEG SELV GØRE FOR MIT SYN?
Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan vi plejer
vores syn bedst muligt. De fleste mennesker er klar over, at vi i kroppen har
mange muskler, og at kroppen skal plejes og passes på. Der er også mange
muskler i øjnene, der skal koordineres. I bund og grund drejer det sig om at
udvikle nogle sunde synsvaner.
Øjnene kan sagtens holde til at blive brugt meget, hvis det bliver gjort
rigtigt. Det er vigtigt lejlighedsvis at se langt væk under læsning eller andet
nærarbejde, inden øjnene bliver for trætte. Vi skal ikke vente, til vi ikke kan
mere. Det kan være hvert femte minut eller efter en side i en bog.
Mange muskler spændes op for at se på kort afstand. Når man jævnligt ser langt
væk, afspændes musklerne, og vi bliver effektivt læsende eller arbejdende i
længere tid. NærVi er fra små opdraget til, at vi skal koncentrere os så længe
som muligt, hvilket betyder, at vi kun ser det, vi fokuserer på. Herved
udelukker vi det perifere syn. Hvis vi fx ser på et andet menneske, kan vi
sagtens se en masse udenom dette menneske, men måske først når vi bliver gjort
opmærksom på det. Vi kan også, hvis vores stue er oplyst, se det meste af
stuen, imens vi ser fjernsyn. Vi kan også se rummet udenom, når vi læser. Dette
er tre eksempler på, hvad der menes med perifert syn.
Det er selvfølgelig meget vigtigt at bruge det perifere syn i trafikken. Mange
ser ekstremt dårligt i mørke pga. udelukkelse af det perifere syn. I mørke kan
vi ikke se klart med det centrale syn, så her er det ekstra vigtigt at bruge
det perifere syn.
En anden ting er, at vi ser mindre anstrengt, når det perifere syn bruges. Når
vi ser mindre anstrengt, kan vi herved også forebygge nærsynethed.
© Anni Optik 2023