Kunden fortæller

Hovedpine, dobbeltsyn, nervøs ved bilkørsel, og læsevanskeligheder.

Jeg søgte Anni's hjælp i foråret 2024. På det tidspunkt følte jeg mig som en kastebold igennem tre år mellem flere optikere og øjenlæger, uden held. Mine styrker blev reguleret forkert hver eneste gang, jeg besøgte en ny optiker eller øjenlæge, hvilket gjorde, at jeg aldrig blev tilfreds med, hvad jeg kunne se. Det resulterede desuden i hovedpine, og jeg blev bange for at køre bil. Men jeg kunne huske, hvordan det var at se godt, så jeg ville ikke give op selvom jeg i sidste ende begyndte at tro, at det var mig der var noget galt med, på trods af at jeg ikke kunne se ordentligt overhovedet.

Slap af med hovedpine og så kom synet

Da jeg fandt Anni, fik hun først og fremmest indstillet mine linse styrker og bygningsfejl korrekt. Så kunne jeg endelig se skarpere og hvilken lettelse det var. Jeg havde dog stadig dobbeltsyn og jeg fik øvelser med hjem til at arbejde med, så jeg kunne komme af med det. Øvelserne krævede dagligt arbejde, som hurtigt gav gode resultater. Først slap jeg af med den daglige hovedpine. Derefter begyndte jeg at kunne se ting i bevægelse ordentligt, uden at det føltes ubehageligt. Jeg begyndte at kunne se folk i øjnene igen under samtaler. Jeg kunne også begynde at læse ordentligt igen, hvilket jeg ellers havde opgivet at kunne, da det ikke var behageligt, når ordene dansede på grund af mit dobbeltsyn. Jeg begyndte at kunne se på lang afstand uden, at det blev dobbelt. Til sidst kunne jeg skelne mellem at fokusere og at slappe af i mine øjne og kunne begynde at overskue at se landskabet, skyerne og udsigter igen, hvilket jeg havde savnet at opleve.

Jeg nåede endelig mit største mål, da jeg kunne se min forlovede klart for enden af kirkegulvet og kunne se ham i øjnene, da jeg sagde ja til ham. Det betød alt for mig og har i dag givet mig en uvurderlig livskvalitet, som jeg ellers havde opgivet. Tusind tak for gaven jeg kan bruge resten af livet, Anni.

KH Trisja Høy Hansen