Synstræningsforløb hos Anni Optik, Aalborg:
Ved
almindelig tjek hos sundhedsplejersken i 6. klasse fik hun mistanke om, at Emma
havde
problemer med at fokusere med sit venstre øje. Sundhedsplejersken opfordrede os
til at kontakte en optiker for at få tjekket Emmas øjne.
Her blev
det konstateret, at Emma havde problemer med sit samsyn, og vi blev opfordret
til at
opsøge Anni Optik i Aalborg med henblik på, at Emma skulle påbegynde et forløb
med
synstræning. Emma havde desuden i længere tid døjet med en del hovedpine, og
hendes
dansklærer syntes ikke, hun læste hurtigt nok i forhold til sin alder.
Med nogen
skepsis omkring, hvad synstræning var for en størrelse, mødte vi op til en
synsprøve, som viste, at Emmas venstre øje var svagt i forhold til det meget
styrende højre øje, hvilket gav problemer med samsynet. Emma blev i samme
forbindelse bedt om at opsætte mål for, hvad hun ønskede at opnå med
synstræningen. Emmas/vores mål var disse:
• Blive bedre til at læse (hastighed)
• Få bedre overblik over håndboldbanen
• Få mere selvtillid
• Slippe af med hovedpine
Der blev
herefter lavet det første af mange fire ugers træningsforløb med diverse sjove
og
”mærkelige” hjemmeøvelser. Det skal her bemærkes, at alle disse øvelser
virkelig kræver hele
familiens opbakning og hjælp. Emma synes, det har været et hårdt forløb, men
samtidig også
spændende og udfordrende.
Hver fjerde
uge har vi besøgt Anni, hvor vi har diskuteret hjemmetræningsforløbet og fået
nye
øvelser og en plan for de næste fire uger. Hver gang har Anni mødt Emma med
kærlig omsorg, interesse og opmuntrende bemærkninger, som virkelig har ansporet
hende til at fortsætte forløbet. Anni kunne hurtigt se fremskridt, hvorimod
Emma selv var mere skeptisk.
Vi har nu
været igennem et ca. 13 måneders forløb, der blev afsluttet først i november.
Alle
Emmas/vores mål for synstræningen er blevet opfyldt. Emma er ved læseprøver i
skolen gået fra karakteren 4 til at opnå et flot 10tal flere gange. Hun har
fået et markant større overblik på
håndboldbanen, og af disse årsager er selvtilliden selvfølgelig også vokset.
Desuden er den daglige hovedpine forsvundet, og vi har fået en meget gladere
pige.
Venlig
hilsen
Emma og Mette Greve
9530 Støvring
© Anni Optik 2023