Større bevidsthed om mig selv og mit syn

Min oplevelse med synstræning

Jeg har siden jeg startede i folkeskole haft svært ved at læse. Teksten blev ofte sløret, og jeg fik hovedpine bare af at læse nogle få sider. På 2. semester på min uddannelse blev det svært at følge med, fordi der var meget at læse. Læsningen tog for lang tid, og jeg brugte for meget energi på at få det hele læst. Jeg tog ind til Louis Nielsen og fik lavet en synsprøve, inden besøget var jeg indstillet på, at jeg højst sandsynligt skulle have briller, men i stedet blev jeg henvist til Anni, med besked om, at jeg havde dårligt samsyn.

Efter en synsprøve og snak med Anni, besluttede jeg, at synstræning var den rigtige løsning for mig.

Allerede efter første måned kunne jeg mærke, at der var sket fremskridt og jeg var klar på at fortsætte. Der var nye øvelser hver gang, så det blev ikke kedeligt, og jeg endte ofte med at have en konkurrence mod mig selv, hvor jeg hele tiden skulle slå mine egne rekorder.

Den afsluttende synsprøve gik rigtig godt, jeg kunne selv mærke forskel og det viste prøven også.

Alt i alt et godt forløb med et tilfredsstillende resultat, jeg synes det har været det hele værd, selvom det tider har været hårdt, har det også været spændende, sjov og udfordrende. Jeg har lært meget om mig selv og ikke mindst måden jeg bruger mit syn på.

1000 tak for hjælpen til at få en bedre og nemmere hverdag!