En standhaftig 8 årig dreng

Sørens beretning

Søren går i 2 klasse og har haft læseproblemer. I starten af 2. klasse fik vi besked på, at Søren ikke var det man kaldte læser dvs. han kunne ikke læse en sætning. Skolen og os bemærkede, at han ofte lukkede det ene øje når han skulle fokuser. Derfor valgte vi at få Søren checket for blandt andet det man kalder ”samsyn”. Og i forbindelse med testen fik vi bekræftet, at hans øjne ikke arbejdede optimalt. Udover læseproblemer havde Søren ofte hovedpine når vi kom hjem om eftermiddagen.

Idet Søren i forvejen har briller med styrke +5,5 på begge øjne, ville vi gerne, om vi kunne gøre noget så hans syn i hvert fald ikke blev dårligere. Vi besluttede, derfor efter testen, at gå i gang med et synstræningsforløb hos Anni Optik i Aalborg. Denne træning har bestået i besøg hos Anni ca. hver 14 dag og en ½ times træning hver dag her hjemme sammen voksen. Dette træningsforløb har vi kørt siden ultimo januar 2006 og til medio maj 2006.

Søren er i dag det der hedder læser og kan læse bøger med lix på ca. 6. Og har næsten ikke haft hovedpine siden opstarten hos Anni.

Store fremskridt

Om det er synstræningen, der har gjort det eller om det er andre elementer – vides ikke, men det er da pudsigt, at der i den periode, hvor vi har gået til synstræning er sket så store fremskridt!

Søren har været rigtig god og standhaftig til at træne og har gjort en stor indsats, især når man tager i betragtning, at han kun er 8 år. Vi har som en gulerod lovet, at når han er færdig hos Anni må han vælge imellem et weekendophold sammen med familien eller en ny cykel. Valget blev en ny cykel.

Store fremskridt

Jeg har sagt ja til at skrive denne beretning i håb om, at det kan hjælpe andre der har problemer med synet. Jeg har fået så meget godt ud af at gå til synstræning hos Anni Optik, og jeg håber at mange andre vil få en ligeså god oplevelse ud af det som jeg har fået.

Jeg er en frisk ung pige på 19 år, der lige har afsluttet 2.g på Hjørring Gymnasium. Jeg bruger min fritid på Jiu jitsu og showdance, og når jeg en sjælden gang har tid passer jeg  et par New Forest ponyer. Jeg er en meget aktiv pige og er derfor meget afhængig af at mit syn fungerer 100 %.

Det hele startede med at min mor en dag, helt tilfældigt, hørte om Anni Optik fra en fremmed kvinde i bussen på vej hjem fra arbejde. Jeg var 16 år og mit syn var begyndt at blive dårligt, jeg havde svært ved at se hvad der stod på tavlen i klasseværelset, og vi ringede derfor ned til Anni Optik i Aalborg og aftalte en tid til synsprøve. Efter synsprøven, hvor vi fandt ud af at jeg var ved at blive nærsynet, aftalte vi at jeg skulle begynde på synstræning året efter da jeg på daværende tidspunkt gik på efterskole.

Synstræning en gang om måneden

Jeg har altid læst meget, og for at forebygge at min nærsynethed ikke skulle forværres mens jeg gik på efterskole, fortalte Anni mig at jeg skulle fokusere på noget langt væk hver gang jeg havde læst en side i en bog, det gjorde at mine øjne ikke ville vænne sig til at se noget på kort afstand for lang tid af gangen, og det hjalp faktisk.

Året efter dvs. i 2004 begyndte jeg så med synstræning en gang om måneden hos Anni Optik. Anni var en jeg følte mig tryg ved og det var en af grundene til at jeg startede og fortsatte med synstræning, jeg kunne se en udvikling. Da mine brødre kort tid efter også begyndte til synstræning, blev det til en familie beskæftigelse, og vi mindede hinanden om at træne ca. 20-30 min. om dagen og vi har haft mange gode oplevelser med bl.a. ”bold på snor” og ”hunden” som er nogle af de øvelser vi alle skulle lave.

Virkningen har været utrolig, ikke alene har jeg fået et meget bedre syn og forebygget at det skulle blive værre, (40 % syn da jeg startede og 90 % syn da jeg sluttede, dvs. brillestyrken var faldet til 0.50), jeg har også forandret mig personligt. Fra at være en indadvendt og usikker person var jeg blevet mere bevidst om omverdenen, mere åben og bedre til at sige min mening.

Ved at gå til synstræning lærte jeg at øjnene er noget af det vigtigste vi besidder og derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på vores øjne.

Dårligt samsyn

Jeg er en pige på nu 16 år. Da jeg sidste år i februar (2006) begyndte at bemærke, at jeg havde forholdsvis store problemer med at læse, gik min mor og jeg i gang med en lang søgen efter hjælp. Vi kontaktede flere øjenlæger for at få en tid, men da der var mange måneders ventetid, og jeg skulle starte på Handelsgymnasiet (AH) efter sommerferie, så skulle der ske noget straks.

Vi gik derfor til en optikker, for at få taget en synsprøve. Han fortalte, at jeg havde dårligt samsyn, altså at mine øjne ikke samarbejdede optimalt. Derefter henviste han os til Anni Optik.

Vi snakkede med Anni om mit problem og jeg startede på synstræningen i august 2006. Jeg skulle hver dag bruge ca. en halv time på øvelser og tage op til Anni i en time en gang ca. hver 2.-3. uge, for at få nye øvelser og træne sammen med Anni. I alt var jeg hos hende seks gange til træning og derefter til en afsluttende synsprøve. Jeg var meget spændt i starten og syntes alt var sjovt, fordi jeg skulle lave forskellige øvelser hver anden dag mest for, at det ikke bliver kedeligt i længden.

Læsehastighedsprøver

Men efter noget tid, syntes jeg, at jeg sagtens kunne finde andet at lave end at træne hjemme, men jeg vidste, at hvis jeg bare sprang det over, ville det tage længere tid, før jeg var færdig. Fra starten af, havde jeg besluttet, at jeg skulle være opsat på det, for det var kun til gavn for mig selv. Og som så meget andet, så snyder man kun sig selv ved at springe over.

Efter nogle måneder på AH, havde vi læsehastighedsprøver, og min læsehastighed lå langt under mine klassekammeraters. Det var en slags nederlag for mig, da jeg læste meget langsommere end de andre.

Efter endnu en måned lavede vi en prøve mere i skolen. Denne gang var den steget meget i forhold til først, og det beviste for mig, at min træning hos Anni indenfor den måned allerede havde hjulpet mig.

Sådan er det bare!

Under træningen lavede jeg nogle øvelser, hvor jeg måske ikke kunne gøre det 100 % første gang, og det kunne godt irritere mig, da jeg er en smule perfektionist, men Anni fortalte, at man skal acceptere, at man ikke kan det, og så prøver igen. Det har også hjulpet mig i min hverdag. Jeg er blevet meget bedre til at acceptere, at ”sådan er det bare!”.

Nogle ting, som jeg har lavet hos Anni, har jeg, efter det er slut, kunnet overføre til min hverdag.

Nu hvor synstræningen er slut, kan jeg stadig mærke at jeg bliver hurtigere til at læse og, at jeg er blevet bedre til at koncentrere mig og er derfor bedre til at forstå fagene i skolen.

Jeg har nu et par læsebriller, som jeg kun bruger når jeg læser, sidder ved computer osv., de hjælper øjnene til at slappe af.

Hele programmet med synstræning sammen med Anni, har for mig været positiv.

Hilsen
MR