Dårligt samsyn

Jeg er en pige på nu 16 år. Da jeg sidste år i februar (2006) begyndte at bemærke, at jeg havde forholdsvis store problemer med at læse, gik min mor og jeg i gang med en lang søgen efter hjælp. Vi kontaktede flere øjenlæger for at få en tid, men da der var mange måneders ventetid, og jeg skulle starte på Handelsgymnasiet (AH) efter sommerferie, så skulle der ske noget straks.

Vi gik derfor til en optikker, for at få taget en synsprøve. Han fortalte, at jeg havde dårligt samsyn, altså at mine øjne ikke samarbejdede optimalt. Derefter henviste han os til Anni Optik.

Vi snakkede med Anni om mit problem og jeg startede på synstræningen i august 2006. Jeg skulle hver dag bruge ca. en halv time på øvelser og tage op til Anni i en time en gang ca. hver 2.-3. uge, for at få nye øvelser og træne sammen med Anni. I alt var jeg hos hende seks gange til træning og derefter til en afsluttende synsprøve.

Jeg var meget spændt i starten og syntes alt var sjovt, fordi jeg skulle lave forskellige øvelser hver anden dag mest for, at det ikke bliver kedeligt i længden.

Men efter noget tid, syntes jeg, at jeg sagtens kunne finde andet at lave end at træne hjemme, men jeg vidste, at hvis jeg bare sprang det over, ville det tage længere tid, før jeg var færdig. Fra starten af, havde jeg besluttet, at jeg skulle være opsat på det, for det var kun til gavn for mig selv. Og som så meget andet, så snyder man kun sig selv ved at springe over.

Efter nogle måneder på AH, havde vi læsehastighedsprøver, og min læsehastighed lå langt under mine klassekammeraters. Det var en slags nederlag for mig, da jeg læste meget langsommere end de andre.

Efter endnu en måned lavede vi en prøve mere i skolen. Denne gang var den steget meget i forhold til først, og det beviste for mig, at min træning hos Anni indenfor den måned allerede havde hjulpet mig.

Under træningen lavede jeg nogle øvelser, hvor jeg måske ikke kunne gøre det 100 % første gang, og det kunne godt irritere mig, da jeg er en smule perfektionist, men Anni fortalte, at man skal acceptere, at man ikke kan det, og så prøver igen. Det har også hjulpet mig i min hverdag. Jeg er blevet meget bedre til at acceptere, at ”sådan er det bare!”.

Nogle ting, som jeg har lavet hos Anni, har jeg, efter det er slut, kunnet overføre til min hverdag.

Nu hvor synstræningen er slut, kan jeg stadig mærke at jeg bliver hurtigere til at læse og, at jeg er blevet bedre til at koncentrere mig og er derfor bedre til at forstå fagene i skolen.

Jeg har nu et par læsebriller, som jeg kun bruger når jeg læser, sidder ved computer osv., de hjælper øjnene til at slappe af.

 

Hele programmet med synstræning sammen med Anni, har for mig været positiv.

Hilsen
MR