Bedre sent end aldrig

Denne beretning er indsendt af Preben Nielsen, som gerne må kontaktes på 98 18 75 94.

Så blev det endelig lidt overskyet og køligt i vejret her i maj 2006. Hvorfor er det så godt, nu det omsider er blevet ikke bare forår men sommer? Det er fordi jeg i et letsindigt øjeblik har lovet Anni at fortælle min historie – jeg der overhovedet ikke bryder mig om at udtrykke mig på skrift. Men OK vejret er til at sætte sig til tasterne, og hvis min beretning kan få en eller anden til at gå i gang med synstræningen tidligere i et forløb end jeg gjorde, så har det været umagen værd.

Hvordan begyndte det hele så? Tja det fortaber sig lidt i tågerne. Jeg kan huske at jeg læste om Anni i den lokale avis, da hun startede med synstræning, men om jeg havde synsproblemer allerede dengang, erindrer jeg ikke.

Briller specielt beregnet på skærmarbejde

Jeg arbejdede på en stor Edb-installation i Aalborg, som operatør i treholds-skift med overvågning af Edb-systemer ved hjælp af Pc-skærme. I løbet af 2003 fik en af mine kollegaer et par terminalbriller, der er briller specielt beregnet på skærmarbejde. Og på dette tidspunkt havde jeg problemer med synet, hvilket kom til udtryk ved, at jeg havde noget besvær med at læse avisen, men især ved at jeg havde svært ved at læse tekst på skærmen og på tekst-tv, idet jeg læste den samme linje igen og igen. Det kunne jeg afhjælpe ved at sidde med hovedet på skrå, hvilket så gav spændinger i nakken, eller jeg kunne anbringe brillerne på skrå, men det var ikke nemt at få dem til at blive siddende. Desuden havde jeg en konstant overanstrengt fornemmelse i mit højre øje. Så løsningen måtte være at jeg også fik et par terminalbriller. Jeg fik dem bestilt i februar 2004 og fik dem så ca. en måned senere.

Sikken en skuffelse, dem kunne jeg slet ikke bruge, de gjorde det hele meget værre.

Synsproblemer

I mellemtiden havde jeg klaget min nød til min læge, og hun sendte mig naturligvis til øjenlæge, som havde en ret lang ventetid. Jeg fik bestilt tid til adskillige måneder senere. Øjenlægen testede mit syn, og der var ikke noget i vejen, og der var heller ikke tegn på sygdom. Tilfældigvis havde jeg inden mødet med øjenlægen opdaget, at jeg ikke så det samme med øjnene, når jeg skiftevis lukkede dem, hoppede ”billedet” i højden, og det fortalte jeg ham. Det blev slået hen med, at alle har et dominant øje, og den overanstrengte fornemmelse skulle jeg åbenbart bare lære at leve med.

Det kunne jeg ikke, og jeg beklagede mig igen til min læge, og hun mente, at det måske var en ide at få en second opinion. Så jeg bestilte tid hos en udenbys øjenlæge med knap så lang ventetid. Det eneste jeg fik ud af det, var at synet var normalt og ingen sygdomme i øjnene, og det eneste, der var at gøre ved mit dobbeltsyn, var at få et eller andet prismesystem, som for det første var afsindigt dyrt, for det andet nok ikke ville hjælpe, og for det tredje, hvis det hjalp, nok skulle justeres hele tiden. Under hele dette forløb var jeg også hos optikeren for at få ændret mine terminalbriller fra glas med flydende overgang til glas med to styrker (det hjalp heller ikke), og ham fortalte jeg også om mine synsproblemer. Sådan noget havde han aldrig hørt om før; men han havde så hørt om Anni og hendes synstræning.

Resultater efter kort tid

Så endelig, langt om længe, sidst på året 2005, fik jeg bestilt tid hos Anni til en synsprøve i januar 2006. Den var helt gal. Så jeg besluttede at gå i gang med synstræningen i februar, og allerede efter kort tid var der resultater, idet den overanstrengte fornemmelse i højre øje hurtigt forsvandt og blev erstattet af en behagelig træthed i øjet. Denne trætte følelse forsvandt også efterhånden.

Lidt efter lidt kunne jeg også læse uden at holde hovedet på skrå, og så forsvandt spændingerne i nakken også.

Sammenfatningen af alt dette må være, at jeg først har gået alt for længe og troet at der nok ikke kunne gøres noget, og da jeg så endelig begyndte at foretage mig noget, brugte jeg for lang tid med at vente på øjenlægerne. De har i øvrigt skuffet mig ved ikke overhovedet at nævne muligheden for synstræning, så heldigvis for mig har Anni en god kollega, der kunne fortælle mig om det. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde jeg nok alligevel gået til øjenlæge, men var startet på synstræning sideløbende. Det har, trods det at jeg var positiv over for synstræning fra starten, overgået mine forventninger.

Med venlig hilsen
Preben Nielsen