13-årig pige med hovedpine

Vi har gået til synstræning hos Anni Optik med stor succes.

Benedicte er 13 år. Hun var ved optiker, fordi hun havde ondt i hovedet når hun kom hjem fra skole.

Optikeren fortæller os, at hun har store samsynsproblemer, og henviser til Anni Optik.

Benedicte læser fint, og har ingen problemer i skolen. Men hun har nok været på kæmpe overarbejde hver dag, for på den måde at korrigere for sine synsproblemer, hvilket har givet hende ondt i hovedet når hun endelig kommer hjem.

Vi fik en god snak og introduktion hos Anni, og valgte at starte med træningen. Vi kom hos Anni hver 3. uge hvilket har været fint, så man lige kunne springe over en enkelt dag hvis man havde dårlig tid.

Det er et stort arbejde at træne syn hver dag. Det kræver meget af barnet og også meget af forældrene. Dog tror vi, det har været en fordel at Benedicte har været 13 år, og derfor har kunne forstå vigtigheden af at skulle arbejde for det hver dag , også de dag hvor man ikke rigtig gider.

Det kræver også at man som forældre er vedholdende og står fast – også når det er trælst, og det er sidst på dagen. Men resultatet har båret frugt. Benedicte har faktisk aldrig ondt i hovedet mere.

Hun synes at linierne i bogen er meget hurtigere at læse og hun læser hurtigere.

Alt i alt en rigtig god hjælp.
Hilsen Benedicte og Helene Dahl