Vores team

Det er os, du møder i butikken

VI ER OS SELV

Vi tror på specialbutikkens uafhængighed og personlige profil. Vi vil være et stærkt alternativ til de landsdækkende kæders butikker.

VI ER FAGFOLK

Vi arbejder for et godt tillidsforhold mellem kunde og butik og sikrer gennem videreuddannelse og kurser, at vi står for den højeste faglighed. Vi er uddannede optikere og lever op til lovens krav om en grundig og tilbundsgående synsprøve. Derved får du en brille – eller kontaktlinser – der giver det optimale syn.

HER FINDER DU DEN PERSONLIGE BRILLE

Vi sammensætter selv vores sortiment og derfor finder du også briller hos os, du ikke finder andre steder.

ANNI HANSEN

Autoriseret optometrist og neurooptimetrist

Jeg er født i 1949. Kom i lære som optometrist i 1966. På lærestedet var der en optometrist, der havde kontakt til USA rent fagligt. Han arbejdede med synstræning. Han lavede en synsundersøgelse på mig, som viste at det var svært at læse med det syn, jeg havde. Jeg benægtede i første omgang, fordi en øjenlæge havde sagt at mine læsevanskeligheder kom sig af, at jeg var ubegavet. Jeg blev ”prøveklud” for synstræning og er senere blevet klar over, at synstræning er mit ”kald”.

Jeg blev uddannet i 1971. Jeg har mere eller mindre arbejdet med udmåling og salg af briller, kontaktlinser og synstræning siden. Jeg er taknemmelig for at kunne hjælpe børn og voksne med livssyn, der giver livsglæde. Læs historier her på hjemmesiden, som kunder har skrevet, så ser I livsglæden.

Jeg uddanner mig løbende. Jeg bruger alt, hvad jeg har lært i livet her i Anni Optik.

 

GITHA VESTERGAARD

Jeg er uddannet boghandler og har arbejdet med bøger i 20 år, men måtte opgive dette erhverv efter en diskusprolaps i l999. Da jeg var klar igen til at søge arbejde, havde jeg lyst til at prøve noget helt nyt, så jeg fik job hos Anni Optik med forventning om, at det ville være et spændende arbejde.

Mine ønsker og forventninger er opfyldt fuldt ud, og jeg er meget glad for at have skiftet branche.

Nu hjælper jeg vores kunder med at vælge stel (form, farve og stil). Jeg tager telefon, ordner post, skriver breve til kunder og sørger for almindelig oprydning.

Desuden har jeg selv gennemført et synstræningsforløb med meget flotte resultater, bl.a. er min styrke blevet svagere, og jeg kan nu bruge begge øjne til at se med (Anni kalder det samsyn).

Det giver mig meget at følge de kunder, der kommer til synstræning, og mærke deres udvikling.

Mit livssyn har ændret sig og har åbnet op for mange ting i mit liv.